runsten fragment, Dalbystenen

Dalby-St. Sjöstorp-St. Torna hd. Malmöhus län. Atlas fig. 700-702.
Lunds Kulturhistoriska Museums protokol (1931). no 35397 (fund, beskr). - Karlin Kulturhistoriska Föreningen f Södra Sverige 1930-31 (1931). p 20f. [fundhist., I Lindquists forelöbige tolkn.].
Stenen blev fundet 1931 i en aeldre stenbro i vejen mellem Lund og Dalby "vid vägens broande över en vattensänka", ca 200 m öst for bivejen til Sjöstorp by og ca 7 km fra Stortorget i Lund. Den erhvervedes strax af Kulturhistoriska Museet i Lund, hvor den nu har no. 35.397.
Periode 2.2: Vikingetid. Indskrifttype: Efter-Jelling (ollda.).
Stenart: temmelig finkornet, röd granit. Höjde 114 cm, indskriftsidens bredde (over n i sin) 38, störste tykkelse ca 40. Runerne: þ i þurkiR 8,8, i i itinkil 7,5, h i hu(k) 4,2.
þurkiR: raþi : stin : þan.. [:?] at : itinkil : faur : sin : kuþn : buta : as liki : hu(k) [..].
Thorger rejse denne sten efter sin fader ... kil, en velbyrdig bonde, som laenge...
Anm 1 Formodentlig har her stået þana
Anm 2 Indskriften er ret sködeslöst planlagt og ristet jfr raþi for raisþi (?), kuþn for kuþan, faur for faþur, jfr OrdbSag. Udeladelser sp 1048. Til risterens unöjagtighed bör også henregnes de forkert vendte runer ved overgangen fra linje 1 til 2, jfr OrdbSag. Stupruner sp 1003. Fejlristning foreligger desuden i itinkil.
Anm 3. Efter hu(k) er der kun plads til to runer; ved en udfyldning as liki hu(k)[is], aes laengi hyggis eller hugis, som laenge skal mindes, vilde man få et passende slutningsudsagn; det må imidlertid vaekke nogen betaenkelighed, at brugen af hyggjask i betydn. 'mindes' ikke ellers kendes, og at denne betydn. af huask först er hjemlet fra nyere danske dialekter.
(Danmarks runeindskrifter sp 350-351)